Sangbøger, rim og remser

Click here: => ridisplladver.skyrimvr.ru?dt&keyword=s%3fndre+skole+vi+elsker+dig+sang&source=bandcamp.com_dt


En kort en lang 456. Fordel vægten lige, og vær opmærksom på, at du ikke har vægten på hælene. Sneen dækker mark og mose 252.

Fuglen i Skove, Nordhavets Vove Friere er ej end Norriges Mand; Villig dog lyder han selvgivne Love, Trofast mod Konning og Fædreneland. Tilrettelæggelse: Anna Thaulow, Julie Bang og Mikkel Andersson. Landet ville han beskytte, skjønt det mørkt så ut.

Festsangen: Konfirmationssang

Nasjonalsangen og andre 17. I år feirer «Ja, vi elsker» 150 år! Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem, furet, værbitt over vannet, med de tusen hjem. Elsker, elsker det og tenker På vår far og mor Og den saganatt som senker drømmer på vår jord. Dette landet Harald berget med sin kjemperad, dette landet Håkon verget medens Øyvind kvad; Olav på det landet malte korset med sitt blod, fra dets høye Sverre talte Roma midt imot. Bøndene sine økser brynte hvor en hær dro frem, Tordenskiold langs kysten lynte, så det lystes hjem. Kvinner selv stod opp og strede som de vare menn; andre kunne bare grede, men det kom igjen! Visstnok var vi ikke mange, men vi strakk dog til, da vi prøvdes noen gange, og det stod på spill; ti vi heller landet brente enn det kom til fall; husker bare hva som hendte ned på Fredrikshald! Hårde tider har vi døyet, ble til sist forstøtt; men i verste nød blåøyet frihet ble oss født. Det gav faderkraft å bære hungersnød og krig, det gav døden selv sin ære — og det gav forlik. Fienden sitt våpen kastet, opp visiret for, vi med undren mot ham hastet, ti han var vår bror. Drevne frem på stand av skammen gikk vi søderpå; nu vi står tre brødre sammen, og skal sådan stå! Norske mann i hus og hytte, takk din store Gud! Landet ville han beskytte, skjønt det mørkt så ut. Alt hva fedrene har kjempet, mødrene har grett, har den Herre stille lempet så vi vant vår rett. Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem, furet, værbitt over vannet, med de tusen hjem. Og som fedres kamp har hevet det av nød og seir, også vi, når det blir krevet, for dets fred slår leir. Kongesangen Tekst: Gustav Jensen Gud sign vår konge god! Sign han med kraft og mot, sign hjem og slott! Lys for ham ved din Ånd, knytt med din sterke hånd hellige troskapsbånd om folk og drott! Høyt sverger Norges mann, hver i sitt kall, sin stand, troskap sin drott. Troskap i liv og død, tapper i krig og nød, alltid vårt Norge lød Gud og sin drott. Sønner av Norge Tekst: Henrik Anker Bjerregaard Dette er Norges offisielle nasjonalsang, men den er ikke på langt nær så kjent som «Ja, vi elsker». Sønner af Norges det ældgamle Rige, Sjunger til Harpens den festlige Klang! Mandigt og højtidsfuldt Tonen lad stige, Fædrenelandet indvies vor Sang. Fædreneminder herligt oprinder, Hvergang vi nævne vor Fædrenestavn. Svulmende Hierter og glødende Kinder Hylde det elskte, det hellige Navn. Flyver vor Aand til de hensvundne Tider, herligt den skuer vort Fædrelands Glands; Kæmpere gange om Dovrefjelds Sider, Vandre til Ledingefærd som til Dands. Mandige Skarer Bølgen befarer, Norriges Ros bær til fjerneste Kyst; Hjemme er Kæmpere nok som forsvarer Arvede Frihed med modige Bryst. Medens de Staalklædte prøve sin Styrke, Medens de stande i kæmpende Rad, Skjalde og Sagamænd Kunsterne dyrke, Riste i Runer de herligste Qvad. Konninger bolde Scepteret holde, Røgte med Viisdom det hellige Kald; Gennem Aarhundreders Nat deres Skjolde Genstraale klart i Erindringens Hal. Frihedens Tempel i Nordmandens Dale Stander saa herligt i Lye af hans Fjeld; Frit tør han tænke, og frit tør han tale, Frit tør han virke til Norriges Held. Fuglen i Skove, Nordhavets Vove Friere er ej end Norriges Mand; Villig dog lyder han selvgivne Love, Trofast mod Konning og Fædreneland. Elskede Land med de skyhøje Bjerge, Frugtbare Dale og fiskrige Kyst! Troskap og Kjærlighed fro vi dig sverge; Kalder du, bløde vi for dig med Lyst. Evig du stande, elskte blandt Lande! Frit som den Storm der omsuser dit Fjeld! Og medens Bølgen omsnoer dine Strande, Stedse du voxe i Hæder og Held! Småguttenes nasjonalsang Tekst: Henrik Wergeland Vi ere en Nation vi med, vi Smaa en Alen lange: et Fædreland vi frydes ved; og Vi, Vi ere mange. Vort Hjerte veed, vort Øje seer, hvor godt og vakkert Norge er, vor Tunge kan en Sang blandt fleer av Norges Æressange. Meer grønt er Græsset intetsteds, meer fuldt af Blomster vævet, end i det Land, hvor jeg tilfreds hos Far og Mor har levet. Jeg vil det elske til min Død, ei bytte det, hvor jeg er fød, om af Palmer oversvævet. Hvor er vel Himlen mere blaa? Hvor springe vel saa glade de Bække, som i Engen gaa for Blomsterne at bade? Selv Vinteren jeg frydes ved, saa Hvid og klar som strøet med al Stjernehimlens Herlighed og hvide Liljeblade. Jeg ikke vil for fremmed Vaar min norske Vinter bytte, og fremmed Slot ei nær forslaar imot min Faders hytte. Han siger, han er der saa fri. Det ei saa nøje fatte Vi; men noget godt er vist deri, som værd er at beskytte. Gid jeg da snart maa blive stor — — jeg har saa længe biet — at tappert jeg kan verne for min Faders dyre Frihed! Og skulde Nogen vel med Magt faa Fædrelandet ødelagt? Hvert Liv, min Fader jo har sagt, er til dets Frelse viet. Det leve da som Gran og Fyr, de sterke, eviggrønne! Kom Bfor min Moders Dør, med gyldent Korn paa Faders Stør, som vil du dem belønne! Gud signe vårt dyre fedreland Tekst: Elias Blix Gud signe vaart dyre Fedraland Og lat det som Hagen bløma! Lat lysa din Fred fraa Fjell til Strand Og Vetter fyr Vaarsol røma! Lat Folket som Brøder saman bu, Som Kristne det kann seg søma! Vaart Heimland i Myrker lenge laag, Og Vankunna Ljoset gjøymde. Men Gud, du i Naade til oss saag, Din Kjærleik oss ikkje gløymde: Du sende ditt Ord til Norigs Fjell, Og Ljos yver Landet strøymde. Og Norig det ligg vel langt i Nord, Og Vetteren varer lenge; Men Ljoset og Livet i ditt Ord Det ingen kann setja Stenge. Um Fjellet er høgt og Dalen trong, Ditt Ord heve daa sitt Gjenge. So blømde vaart Land i Ljos og Fred, Det grødde so grønt i Lider, Men atter seig Natt paa Landet ned Med Trældom og tunge Tider. Og Folket det sukkad etter Ljos, Og du lyste upp umsider. Og Morgonen rann, og Myrkret kvarv, Som lenge vaar Lukka skygde, Du atter oss gav vaar Fridoms Arv Og honom i Trengsla trygde. Du vernad vaart Folk og gav oss Fred, Og Landet med Log me bygde. Vil Gud ikkje vera Bygningsmann, Me faafengt paa Huset byggja. Vil Gud ikkje verja By og Land, Kann Vaktmann oss ikkje tryggja. So vakta oss, Gud, so me kann bu I Heimen med Fred og Hyggja! No er det i Norig atter Dag Med Vaarsol og Song i Skogen. Um Sædet enn gror paa ymist Lag, Det brydder daa etter Plogen. So signe daa Gud det gode Saad, Til Groren ein Gong er mogen! Mellom bakkar og berg Tekst: Ivar Aasen Mellom bakkar og berg utmed havet, heve nordmannen fenge sin heim Der han sjølv heve tuftene grave, og sett sjølv sine hus oppå deim Han såg ut på dei steinute strender, der var ingen som der hadde bygd «Lat oss rydja og byggja oss grender, og så eiga me rudningen trygt» Han såg ut på det bårute havet, der var ruskut å leggja utpå Men der leikade fisk nedi kavet, og den leiken den ville han sjå Fram på vinteren stundom han tenkte, gjev eg var i eit varmare land Men når vårsol i bakkane blenkte, fekk han hug til sin heimlege strand Og når liane grønskar som hager, når det lavar av blomar på strå Og når netter er ljose som dagar, kan han ingen stad venare sjå Blant alle lande Tekst: Ole Vig Blant alle lande i øst og vest, er fedrelandet mitt hjerte nest Det gamle Norge med klippeborge, meg huger best Fra Vesterhavet til kjølens rand, fra Nordishavet til Kristiansand, der har jeg hjemme og kan istemme: Mitt fedreland Jeg elsker eder I gamle fjell, med høye tinder og dype vell Med skog om barmen og jern i armen til tidens kveld Jeg elsker bølgen hvor frihet bor, og dype daler hvor freden bor, de lier fagre, og gylne akre, på odelsjord Jeg elsker alt som er ekte norsk, fra folkelivet til sild og torsk, som fremad skrider, om enn det glider, en smule dorsk Jeg elsker høylig mitt modersmål, det klinger kraftig som herdet stål Fra hjertets grunne, i folkemunne hos Per og Pål Dog mest jeg elsker det folkeferd som har sitt hjem mellom fjell og skjær Hvor unge hedre de gamle fedre som bygde her.

Elsker, elsker det og tenker På vår far og mor Og den saganatt som senker drømmer på vår jord. Ambitionen har været at skabe en smuk og velfungerende koncertsal, midt i den sydfynske natur med plads til 4-500 personer som kan danne ramme om Ollerup Efterskoles daglige musiske aktiviteter korsang, musik og jesus samtidig med, at salen skaber mulighed for udvidelse og udvikling af de koncerter og arrangementer, som Ollerup Efterskole er kendt for. Sys Bjerre arbejder på sin kærlighedssang på et flygel i kælderen i sit barndomshjem. Du er en friluft pige, dit vindue åbent er, da du var dakota var du ude, selv i dårligt vejr. Alt hva fedrene har kjempet, mødrene har grett, har den Herre stille lempet så vi vant vår rett. Hun er sød, hun er blød 437. Lyt til klippene: Læs også: Læs også: Det er oplagt at arbejde med forskellen på dur og mol. Uberørt af byens travlhed 80. En knust drøm om et kollektiv og den frie kærlighed danner rammen om hendes met. Alt det du vet om Påske 275.